Hvad er psykoterapi?

Den psykoterapeutiske samtale er karakteriseret ved samme grad af åbenhed og tillid, som karakteriserer samtalen med en fortrolig nærtstående. Dette er forudsætningen for, at man kan dele sine vanskeligheder og sårbarheder med et andet menneske. I den psykoterapeutiske samtale behandles meget personlige og private tematikker i en professionel kontakt. Derfor er den psykoterapeutiske samtale beskyttet af etiske regler og praktiske rammebetingelser, se evt. "Etiske principper for nordiske psykologer" på www.danskpsykologforening.dk

Den fortrolige samtale med en nærtstående er karakteriseret ved gensidighed, mens den psykoterapeutiske relation er præget af en form for ensidighed. Psykologen stiller sig til rådighed med sin faglige kunnen og sine professionelt-personlige egenskaber som katalysator i klientens terapeutiske proces. Der er ensidigt fokus på klientens tematik, som behandles i gensidig forpligtelse på at skabe bevægelse og udvikling. Relationen mellem klient og psykolog er et aktivt og dialogisk samarbejde, hvor begge parter retter den fulde opmærksomhed mod mulige løsninger på klientens problematik.

Den psykoterapeutiske relation er ikke alene karakteriseret ved den nødvendige etablering af en tillidsfuld og tryg arbejdsalliance mellem klient og psykolog. Den terapeutiske relation vil på mange niveauer tillige blive en værdifuld genspejling af klientens tidlige og aktuelle relationer til andre mennesker og til sig selv. Psykiske lidelser eller tematikker opstår hverken ud af det blå eller som et isoleret fænomen i et lukket kredsløb - selvom det umiddelbart kan opleves sådan. Det enkelte menneske er fra fødsel til død del af en medmenneskelig sammenhæng, som tilbyder sine helt særlige muligheder, betingelser og begrænsninger for udvikling. Derfor har også psykiske forstyrrelser en relationel baggrund, ligesom de udspiller sig i og påvirker aktuelle mellemmenneskelige relationer.

I den psykoterapeutiske samtale vil der bl.a. blive sat fokus på den ofte komplekse sammenhæng mellem klientens relationelle udviklingshistorie og aktuelle vanskeligheder. I særlig grad rettes opmærksomheden mod den måde, hvorpå klienten oplever og har lært sig at leve med sine betingelser og med berørte sider af sig selv. Som oftest er man ikke fuldt klar over, hvordan og med hvilke konsekvenser man beskytter sig og tackler sine særlige sårbarheder - endsige hvori disse består. I det psykoterapeutiske arbejde er det afgørende vigtigt at benævne, belyse, udfordre og udvikle de beskyttelsesstrategier som ellers er for omkostningsfulde eller uhensigtsmæssige. På dén vis skabes grundlag for at komme tættere på sig selv, forholde sig hjælpsomt til egne karakteristika og dermed leve en mere fri og tilfredsstillende tilværelse.

Mere teknisk udtrykt retter de psykoterapeutiske interventioner sig både mod tanke-og oplevelsesmåde og mod følelseslivets indhold. Der arbejdes tidsmæssigt i et her-og-nu perspektiv med inddragelse af den oplevede betydning af tidligere erfaringer. Aspekter af den terapeutiske relation rummer værdifulde informationer om karakteren af klientens relationelle erfaringer - aktuelle og tidligere - og gøres derfor til genstand for terapeutisk opmærksomhed. Dette mhp. at skabe relevant forståelse af og forandring i klientens egne relationer såvel som i oplevelsen af sig selv. Særligt fokus rettes mod uhensigtsmæssige beskyttelses- eller forsvarsstrategier såvel som mod den bagvedliggende angst, konflikt og sårbarhed. Alle har behov for beskyttelse, men hvis den defensive afstand til smertepunkterne bliver for stor, kan det være vanskeligt at bevare en tilstrækkelig kontaktfuld og fleksibel fornemmelse af sig selv og sin omverden.