Behandlingsområder

Det er ikke umuligt at få det bedre - og det er aldrig for sent.

Føler du dig urolig og usikker, selvom du er i trygge og kendte omgivelser?
Er du trist og ensom, selvom du er sammen med andre?
Giver det ikke samme mening mere?
Har du svært ved at overskue dén hverdag, du egentlig har fod på?
Er du træt og uoplagt, selvom du er sund og rask?
Er du begyndt på en frisk, men har alligevel svært ved at komme videre?
Er mad blevet til mere end bare mad for dig?
Drikker du et glas for meget for at kunne holde det ud?
Gør du skade på dig selv for at få det bedre?

Hvis du har følelser, fornemmelser og tanker, som besværer eller undrer dig, som du gerne vil forandre eller måske bare blive klogere på, kan der være god grund til at søge hjælp hos en psykolog.

ANGST

Angst føles som uro, usikkerhed og ubehag. Angst sidder både i kroppen, tankerne og følelserne. Angst kan få dig til at undgå situationer, som du plejer at kunne håndtere. Hvis angsten får frit spil, kan den brede sig som ringe i vandet. Selvom du ikke har lyst til at beskæftige dig med den, kan det være nødvendigt for at genvinde oplevelsen af at være herre i eget hus. Det kræver mod at konfrontere sin angst, men det er kampen værd. Læs mere om angst her.

DEPRESSION

Ved depression føles det meste trist, tungt og uoverkommeligt. Det kan være svært at komme igang og få gjort sine ting til tiden. Det som plejer at være godt og givende, kan du opleve som farveløst og krævende. Måske er du ved at miste håbet om at få det bedre. Måske kan du efterhånden ikke huske, hvordan det er at være godt tilpas. Alt dette er en del af den depressive tilstand. Det kan derfor være nødvendigt at få behandling, og det nytter at søge hjælp til at komme på benene igen. Læs mere om depression her.

STRESS/BELASTNING

Stress og belastning opleves meget forskelligt og viser sig på mange forskellige måder. Fælles for alle former for stress og belastning er, at både krop og sind er overanstrengt og derfor i en tilstand af krise. Alle kan blive ramt af stress og belastning, men der er forskellig grænse for, hvor stort og langvarigt et pres man tåler. Hvis man i længere tid har været under for stort pres, er det vigtigt at stoppe op, trække vejret og drage omsorg for sig selv. Ingen kan i det lange løb tåle overanstrengelse. Læs mere om stress her.

SPISEFORSTYRRELSER

Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser. Fælles for dem alle er, at mad, krop og vægt er blevet helt afgørende for den psykiske balance. Spiseforstyrrelsen er blevet en psykologisk overlevelsesstrategi, som derfor hverken handler om mad eller vægt, men om at holde ud at være sig selv, når betingelserne er svære. Læs mere om spiseforstyrrelser her.

PERSONLIG UDVIKLING

Samtaler med en psykolog som led i din personlige udviklingsproces er en mulighed, hvis du ønsker at fordybe din indsigt i bestemte sider af dig selv. Udgangspunktet er nysgerrighed på dig selv og lyst til bevægelse og vækst. Læs mere om personlig udvikling her.

ALKOHOL

Måske drikker du mere end du bryder dig om, men kan alligevel ikke nedsætte dit forbrug. Tværtimod får du måske behov for mere og mere. Du kan godt se, at det har konsekvenser for dig selv og din hverdag, men kan ikke få øje på en anden måde at håndtere dine bekymringer og vanskeligheder. Du véd, at alkohol på længere sigt ikke er en løsning, men lige nu er det tilsyneladende din eneste mulighed. Læs mere om afhængighed her

RELATIONSFORSTYRRELSER

Alle menesker påvirker hinanden på godt og ondt. For nogle mennesker er kontakten til andre imidlertid en særlig udfordring. Det er svært gennem længere tid at have et tilfredsstillende forhold til andre. Følelser som uro, usikkerhed, frustration og fortvivlelse kommer til at præge kontakten. Det handler ikke om at placere skyld og ansvar hos den ene eller den anden part, men om at blive klogere på kontakten og samspillet og skabe rum for udvikling. Læs mere om relationsforstyrrelser her.

SELVSKADENDE ADFÆRD/CUTTING

Det virker meget voldsomt, og det kan være meget alvorligt, når man bevidst gør skade på sin egen krop ved f.eks. at skære eller snitte i sig selv. Der kan være tale om en desperat reaktion på overvældende vanskeligheder, men der kan også være tale om en mere alvorlig psykologisk problematik, som bl.a. kommer til udtryk ved selvskade eller cutting. Under alle omstændigheder har dén, der skader sig selv, brug for hjælp. I nogle tilfælde kan en omsorgsfuld snak med en nær pårørende eller ven afhjælpe problemet, men i andre er det nødvendigt at søge professionel hjælp. Cutting "smitter" blandt unge. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt og vise vejen til en konstruktiv håndtering af følelsesmæssige problemer. Læs mere om selvskadende adfærd her.

PSYKOTERAPI

Den psykologiske behandling baserer sig på at lytte, forstå og finde vej ud af vanskelighederne. Læs mere om hvorfor man kan vælge at tale med en psykolog her. Læs mere om psykoterapi her.